RUSKINDSJAKKE: MEOTINE// TOP: SAMSØE SAMSØE// SHORTS: COPENHAGEN LUXE// SNEAKERS: ADIDAS// ARMBÅND: BALENCIAGA// UR: DANIEL WELLINGTON// SOLBRILLER: RAY-BAN// SMYKKER: JANE KØNIG

Det er med, at nyde vejret når vi kan. Så i går var jeg en tur inde i byen. Planen var faktisk, at jeg skulle finde nyt tøj til, at fylde sommergarderoben op med, men heldet var ikke lige med mig. Så det blev bare til en hyggelig tur, gennem Københavns smukke gader.
Jeg var hoppet i et par ruskindsshorts i håb om, at få lidt farve på mine blege stænger. Derudover havde jeg er løs fin top på, som jeg har været utrolig glad for siden jeg købte den. Det er en meget enkel og klassisk top men med blonde udsnittet giver det den bare det sidste lille touch, hvis du spørg mig. Min sammensætning af tøj, er stort set altid med sort som “tema” og så tilføjer jeg nogengange lysere items hertil for, at bryde det lidt.

Julie Bøwig

JAKKE: OBJECT //SKO: VAGABOND //SMYKKER: JANE KØNIG //SOLBRILLER: RAY-BAN
Det er ved, at være lidt tid siden at jeg kom hjem fra biografen. Jeg har været inde og se “Single i New York” med en af mine veninder. Filmen var fantastisk god og er altså helt klart værd at tage ind at se, hvis ikke i allerede har set den. Den fik i hvert fald mig og resten af salen til, at grine et par gange. Men jeg kom også til, at tænke lidt på det at være single. Hvad indebærer det? Og hvad giver det dig eventuelt ret til? Kan man eller skal man opfører sig på en anden eller bestemt måde end hvis man er i et forhold? Det er måske lige lidt, at tænke over. Jeg ser massere af fordele ved henholdsvis at være single, som jeg gør ved at være i et forhold.

Men i anledning af, at jeg var i byen og derfor kunne finde nogle gode spots bliver i ikke snydt for et par billeder af mit outfit. Jeg var iført min højt elskede trenchcoat med et par støvletter fordi jeg synes jakken falder pænt og elegant med et par lidt højere sko. Håber i nyder påsken, ligesom jeg.

Julie Bøwig

Der er en ting der fylder specielt meget i mit og andre kvinders liv og det er hendes uopnåelige krav til sig selv. Men hvor stammer disse krav fra, for vi kan vel godt blive enige om, at de ikke bare opstår ud af ingenting. Vi har personer vi ser op til, personer vi prøver at efterligne og personer vi ville ønske at være. Disse personer er ikke altid perfekte og det glemmer man.
Det sidste stykke tid har det været de famøse øjenbryn, som der har været ekstrem meget fokus på. De skal både være store/bredde og tykke, selvfølgelig begrænset. Ikke nok med det så skal de være on fleek. Det er et meget kendt begreb efterhånden og betyder jo egentlig bare, at de skal være perfekte, have den perfekte form og den rigtige udtoning. Når ansigtet så er perfekt så skal resten jo også være det. Vi skal have den perfekte krop. Flotte bryster, smal talje, slank og en fyldig bagdel. Det er de krav vi bliver stillet, og dem vi banker os i hovedet med når den dårlige samvittighed kravler ind, efter den menu vi lige spiste på Mc Donalds. Dermed ikke sagt, at alle har det sådan men tror størstedelen af pigerne derude kan nikke genkendende til det her. For livet er desværre ikke en dans på røde roser.

Det er decideret udmattende konstant, at skulle bekymre sig omkring om man ser godt ud. Hvad mon der skete hvis man bare gav slip på bekymringerne og var ligeglad? Accepterede at sådan her ser jeg ud med alle mine fejl og skønheder. Ville det måske ikke give det bedste og mest troværdige smil på billeder? En person som rent faktisk bare er glad og ikke står og tænker over hvordan sidder mit hår? Ser mine ben tykke ud hvis jeg står sådan er? Eller kan man se den bums jeg lige har fået? For lad os være ærlige og sige, at det tænker de fleste af os, meget oftere end nødvendigt. Vi bruger så meget energi på det, som vi kunne ligge så mange andre steder hvis vi bare smilte og var tilfredse. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Men hvad skal der til for, at vi bare kan elske os selv for den vi er? Med alle vores fejl. Strækmærker, appelsinhud, urenheder, en lille topmave eller hvad det måtte være. Hvorfor skal vi gå, at banke os selv i hovedet for ikke, at ligne overstående lækre damer? For det kan jeg lige så godt sige, at det kommer vi aldrig til. Vi kan stile efter det men vi kommer aldrig til, at opnå det. Vi er hver og en smukke på vores måde, og i sidste ende handler det jo om det indre, hvor cliché det end må lyde. Vi bliver jo elsket for den vi er og ikke vores udseende, i hvert fald hvis det gælder mennesker som vil dig oprigtigt.

Så for fanden piger vi er alle bare mennesker og vi kan sgu ikke være lige perfekte hver dag! Man kan sammenligne kvinder eller mennesker generelt med et puslespil. Alle prikkerne, inklusiv fejlene, danner til sidst et smukt billede.

Julie Bøwig